Telefonkæderne.                    ▼ Rul ned af for at se mere ▼

 

Den 2. juni1980 startede Sct. Georgs Gildet en stor social opgave, nemlig at drive en telefonkæde, som blev ledet af Else Fjeldal og Iris Sonn. Til at begynde med var der to kæder med otte deltagere på hver. I øjeblikket (2019) er der tre kæder med 8-10 personer på hver.

Godmorgen – har du sovet godt? Sådan lyder en ganske simpel, men velkommen morgenhilsen, fra led til led hver morgen på telefonkæderne. Et øjeblik efter bliver den samme hilsen gentaget på et nyt nummer til den næste i rækken. Så ved vi, at vi er her endnu – og er vågne.

Med mindre altså …. Hvis der ikke svares, ringes der tilbage til kædelederen, som tager affære, imens der bliver ringet videre til den næste på kæden, som jo ikke må gå i stå.

I tilfælde af der ikke bliver svaret, ringer Kædelederen til deltagerens kontaktperson. Kontaktpersonen er en nabo eller pårørende, som deltageren selv vælger.

Det lille ring – giver stor tryghed i hverdagen.

Der er altid plads til nye deltagere på telefonkæderne, henvendelse sker til kædekoordinator

 

 

Anne-Birthe Holm-Rasmussen  

holm-rasmussen@privat.dk 

 


 

  Tilbage til forsiden