▼ Rul ned af for at se mere ▼ 

 

 MINDEORD.

 

Torsdag den 12. juli sov Iris Sonn stille ind i sit hjem ”Hyggekrogen” i Fjelde,

 og det var sådan hun

havde ønsket det, - at kunne blive i sit hjem til det sidste.

 De senere år har Iris været plaget af sygdom og hospitalsophold, hvilket også betød,

 at hun måtte stoppe med telefonkæderne, som ellers var hendes hjertebarn.

 Den 1. juni 2018 var det 38 år siden Else Fjeldal og Iris Sonn havde taget initiativ til –

og startede Sct. Georgsgildets Telefonkæder.

Det lille ring hver morgen giver tryghed i mange hjem,

og det lå Iris meget på sinde at have personlig kontakt til så mange

af kædedeltagerne som muligt, så det var mange gode telefonsamtaler,

der på den måde kunne live op hos de enlige, vel at mærke udenfor kædetiden.

Efter Elses Fjeldals død kørte Iris telefonkæderne indtil for ganske få

år siden, ligesom det også var hende, der arrangerede udflugter

og andre sammenkomster for kæderne.

Igennem alle årene med gildets julemarkeder var Iris på sin post

som ”Den lille gartner”, hvor der blev solgt smukke adventskranse, dekorationer

og juleting fremstillet af Iris og andre gildefolk.

Iris har også gennem mange år lavet små gaver til alle deltagerne

i telefonkædernes julestue.

Både Sct. Georgsgildet og alle de, der gennem årene har været med på kæderne,

kan kun have respekt og taknemlighed for den store

indsats Iris på denne måde har ydet.

Æret være Iris Sonn`s minde.

 

Gildehilsen

Birgit Lohse.

 

      Tilbage til forsiden